Motorcykelforsikring

Hos os kan du have glæde af din motorcykel hele året. Det står dig nemlig frit for, hvornår du ønsker at køre en tur, og hvor ofte du gør det. Vores motorcykelforsikring er uden kilometerbegrænsning. Du vælger selv, om du blot ønsker den lovpligtige ansvarsforsikring, eller om du vil opgradere din motorcykelforsikring med en af markedets bedste kaskoforsikringer.
Motorcykelforsikring
Hvad indeholder din motorcykelforsikring?

Din motorcykelforsikring indeholder en lovpligtig ansvarsforsikring, men vi anbefaler, at du også tegner en kaskoforsikring, så din motorcykel er dækket, hvis den får en skade.

Lovpligtig ansvarsforsikring

Denne forsikring dækker skader, du pådrager og forvolder andre mennesker, deres køretøjer og deres ejendele, når du benytter din motorcykel – også i udlandet.

Førerulykkesforsikring

Førerulykkesforsikringen dækker, når føreren ikke har mulighed for at få erstatning fra en ulykkesforsikring, ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring eller tilsvarende forsikring eller ordning.

Frit antal kilometer

Din motorcykelforsikring er med vinterdækning og med frit antal kilometer. Det betyder, at du kan køre, når du vil, og hvor meget du vil, uden at det koster ekstra.

Lån trygt din motorcykel ud

Det står dig frit for at låne din motorcykel ud til dine egne børn, delebørn, børnebørn og svigerbørn. Din selvrisiko forbliver den samme – også selvom der sker en skade, mens motorcyklen er udlånt.

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 7010 4222

 


 

 


 

Vælg de rigtige tilvalgsforsikringer til din motorcykel

Kaskoforsikring

Kaskoforsikringen er en tilvalgsforsikring til din motorcykelforsikring. Vær opmærksom på, at du skal etablere dine øvrige forsikringer hos os for at tegne en kaskoforsikring til din motorcykel.
 

Din kaskoforsikring dækker:

  • Enhver kaskoskade på den forsikrede motorcykel, herunder skade efter brand, tyveriforsøg, hærværk og sammenstød.
  • Frit valg af værksted i forbindelse med en skade.
  • Tyveri af motorcykel med normal selvrisiko. Bliver du udsat for et tyveri, tyveriforsøg eller hærværk begået af en kendt gerningsmand, betaler du ingen selvrisiko.
  • Fastmonteret standardudstyr og eftermonteret ekstraudstyr, for eksempel kåbe, fjeder/dæmpersæt, fælge, tuningsdele og speciallakeringer samt afmonterede dele og værktøj til brug for motorcyklen, så længe motorcyklens samlede nyværdi ikke overstiges.
  • Redningshjælp fra SOS International (Rødt Kort), når du har kaskoforsikring og kører i udlandet.
  • Markedets bedste retshjælp, der dækker op til 250.000 kr.
  • Sidevogn, som motorcyklen er synet med.

Sker der både en ansvarsskade og en kaskoskade ved samme skadetilfælde, skal du kun betale én selvrisiko.
 

Aros Autohjælp Plus

Med Aros Autohjælp Plus til din motorcykelforsikring sikres du hurtig og effektiv assistance, hvis uheldet er ude i Danmark. Aros Autohjælp Plus inkluderer desuden træk. Har du en trailer på din motorcykel, bliver den altså også bugseret. Din dækning sikrer desuden transport af din motorcykel, fører og passager ved akut opstået sygdom.

Læs mere

 


 

Beskyt dig selv

  • Husk altid hjelmen – gerne en integralhjelm med fast kæbeparti.
  • Bær et rygskjold, som sikrer ryg og lænd ved styrt.
  • Benyt en airbag-vest med stødabsorberende effekt.
  • Vælg en åndbar dragt med slagbeskyttelse og isolerende membraner.
  • Køb støvler, som beskytter ankler og skinneben.
  • Investér i kørehandsker, som kan klare et styrt.

Rødt Kort-app

Med Rødt Kort-appen kan du – hvis du har en kaskoforsikring – få vejhjælp i Europa, så længe det er uden for Danmarks grænser. Rødt Kort-appen kan downloades i App Store og Google Play.

Læs mere

Har du en veteranmotorcykel?

Vi forsikrer både nye motorcykler og gamle veteraner samt klassiske motorcykler. Er din motorcykel mere end 25 år gammel, kan du med fordel tage et kig på vores veteranmotorcykelforsikring.

Læs mere

 


 

Vilkår

Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.

Betingelser for Motorcykelforsikring Betingelser for ny Motorcykelforsikring

Forsikringsbetingelser

Har du allerede en Motorcykelforsikring hos Aros Forsikring? – Se dine betingelser på Mit Aros. Vær opmærksom på, at du kan have andre betingelser som kunde hos Aros Forsikring – log ind på Mit Aros og se de betingelser, der gælder for lige netop dig.

Har du spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen:

7010 4222  

 


 

Tegn en motorcykelforsikring med kasko

Som ejer af en motorcykel er det lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring. De fleste vælger dog også at tegne en kaskoforsikring til deres motorcykel. Kaskoforsikringen er dén, som dækker skader på selve motorcyklen. Har du ikke en kaskoforsikring, skal du selv betale for eventuelle skader, der måtte forekomme på din motorcykel i forbindelse med trafikuheld, styrt, hærværk, tyveri og brand med mere.
 

Få hjælp med det samme

Skulle der ske materielle skader på din motorcykel, eller forårsager du skade på andre personer eller deres ejendele, mens du befinder dig på din motorcykel, er det rart at vide, at du kan få hjælp. Vores skadebehandlere yder effektiv assistance. Med kaskoforsikringen er du sikret en økonomisk håndsrækning, så du kan komme tilbage på landevejen hurtigst muligt.

Pas på dig selv

En undersøgelse viser, at risikoen for at blive dræbt eller alvorligt kvæstet er mindst 50 gange større, når du kører motorcykel, end når du kører på bil. Derfor anbefaler vi, at du også husker at tegne en ulykkesforsikring, så du er dækket, hvis uheldet er ude, og du pådrager dig en personskade i forbindelse med styrt eller trafikuheld. Du kan læse mere om vores ulykkesforsikring her.
 

Må du have dit barn med?

Børn under fem år må ikke transporteres på en almindelig tohjulet motorcykel. Alle børn, uanset alder, må dog gerne være med i en sidevogn, hvis de er fastspændte i en autostol eller selepude efter samme regler som bilkørsel. Er der ikke en sele i sidevognen, må børn under fem år ikke transporteres i sidevognen. Børn fra fem år skal have en styrthjelm på.

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvordan vi kan forsikre din motorcykel, eller er du interesseret i et uforpligtende tilbud, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores dygtige medarbejdere i kundeservice sidder klar til at hjælpe dig på tlf. 7010 4222 mandag til torsdag kl. 08.00-20.00 og fredag kl. 08.00-16.00.

 


 

Andre forsikringer til dig

indboforsikring-aros-forsikring
Indboforsikring Sumløs – inklusiv ID-Sikring, Web CLEAN-UP, tricktyveri og psykologisk krisehjælp.
Læs mere
bilforsikring-aros-forsikring
Bilforsikring Lån trygt din bil ud til dine børn, børne- og svigerbørn
– uden ekstra selvrisiko.
Læs mere
ulykkesforsikring-aros-forsikring
Ulykkesforsikring Vi dækker varigt mén fra 5 % i forbindelse med personulykker.
Læs mere
husforsikring-aros-forsikring
Husforsikring Sikrer dig mod skader forårsaget af brand, storm, vand og frost.
Læs mere