31. maj 2019

Tips til en musikfestival uden tyveri

Tyvene tager også på sommerens mange musikfestivaler. Vil du undgå at få stjålet dine penge eller mobil, så få gode råd her til at gøre det svært for tyven. Pas på tyven, når du tager på festival

En festival tiltrækker også tyve

Hvert år får mange festivalgæster stjålet deres pung, telefon eller andre værdifulde ting. En tætpakket menneskemængde foran en scene er gode arbejdsbetingelser for lommetyve. Når dit telt står ubevogtet, kan det friste en tyv til at kigge indenfor. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på sine ting.


​Når du pakker til festival:

  • Når du pakker tasken, så gå uden om de dyre ting som kamera, smykker og de nye gadgets.
  • Hvis du har en ældre telefon liggende, så overvej at tage den med i stedet for din smartphone, som er i høj kurs blandt tyvene.
  • Tag i det hele taget kun de mest nødvendige ting med.


Når du er på festival:

  • Når du er på festivalen, så har du selv et ansvar for, hvor og hvordan du opbevarer dine ting.
  • Efterlad ikke dyre ting i teltet, og sørg for at have dine penge og andre ting af værdi tæt på kroppen.
  • Begræns mængden af kontanter og brug kort eller MobilePay i stedet.
  • Når du forlader dit telt, så sørg for, at der ikke er noget tilbage, der er værd at stjæle.


Hvordan dækker din forsikring?

  • Husk, at kontanter og smykker aldrig er dækket af forsikringen - hverken ved tyveri fra teltet eller ved lommetyveri – medmindre du ser tyveriet ske og råber op.
  • Der skal være en lås på teltet, når man forlader det. I hvert fald hvis man ønsker, at indboforsikringen skal erstatte tyveri fra teltet.
  • Din forsikring dækker kun, hvis teltet er låst, og der er synlige tegn på, at teltet er brudt op. Ved at sætte fx en lille hængelås på, skal tyven skaffe sig adgang på anden - og mere synlig - vis, og så dækker forsikringen.

Sørg derfor for at have en god Indboforsikring, som sikrer dig mod tyveri – også når du er på festival.

Vi ønsker en god festivalsommer til alle!

Er du i tvivl om din forsikring dækker, så kontakt os på telefon 7010 4222

Tilbage