Er der sket skade på dit indbo?

hjaelp-tingskade-aros-forsikring

Tyveri og skader på mobiltelefonen

Såfremt du har en Indboforsikring hos Aros Forsikring, så vil din mobiltelefon være dækket ved tyveri. Har du yderligere tilvalgt en Elektronikforsikring, så vil en beskadigelse af din mobiltelefonen også være dækket. Få her vores gode råd til anmeldelsen.

Er din mobiltelefonen blevet stjålet?

Hvis din mobiltelefon er blevet stjålet, skal du anmelde tyveriet til politiet.

Kontakt herefter din mobiludbyder og bed dem spærre din telefon.

Anmeld tyveriet til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene. Husk at medsende telefonens IMEI-nummer, når du anmelder tyveriet til os.

Endvidere skal du som dokumentation medsende købskvitteringen på den stjålne telefon. Såfremt du har købt din mobiltelefon gennem en mobiludbyder, Elgiganten eller lignende, så vil du her altid her kunne rekvirere en kopi af kvitteringen.

Erstatningen vil bl.a. afhænge af din mobiltelefons alder og din selvrisiko.

Skal du betale en selvrisiko? Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre, månedlige delbetalinger helt uden renter og gebyrer.

 

 

Er din mobiltelefon eller skærmen blevet skadet?

Før du anmelder skaden, er det ofte en god ide at tjekke prisen på en skærmudskiftning, således at du kan vurdere, om prisen for udskiftning er højere end din selvrisiko. Hvis du ikke er sikker på, hvilken selvrisiko du har, så kan du se din police under Mit Aros.

Sådan anmelder du din skade:

Anmeld skaden til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Smid endelig ikke den beskadigede telefon ud, før du har meldt skaden og hørt fra os.

Din selvrisiko opkræver vi senere. Hvis du selv har lagt ud for reparationen, trækker vi den fra din erstatning.

Har du en iPhone, har vi mulighed for at henvise dig til en reparatør. Du er selvfølgelig også velkommen til at vælge din egen reparatør.

Er din mobiltelefon blevet fugtskadet?

Har du tabt din telefon i vand? Selvom du har forsøgt at tørre den, må du ikke oplade eller tænde telefonen, så længe der kan være fugt i den.

Anmeld skaden til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Smid ikke den fugtskadede telefon ud, før du har meldt skaden og hørt fra os.

Din selvrisiko opkræver vi senere. Hvis du selv har lagt ud for reparationen, trækker vi den fra din erstatning.

for udskiftning er højere end din selvrisiko. Hvis du ikke er sikker på, hvilken selvrisiko du har, så kan du se din police under Mit Aros.

Sådan anmelder du din skade:

Anmeld skaden til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Smid endelig ikke den beskadigede telefon ud, før du har meldt skaden og hørt fra os.

Din selvrisiko opkræver vi senere. Hvis du selv har lagt ud for reparationen, trækker vi den fra din erstatning.

Har du en iPhone, har vi mulighed for at henvise dig til en reparatør. Du er selvfølgelig også velkommen til at vælge din egen reparatør.

Tyveri og skader af cyklen

Såfremt du som et tilvalg til din Aros Indboforsikring har valgt en Cykelforsikring, så vil din cykel være dækket ved tyveri, hvis dens nyværdi ikke overskrider 15.000 kr. Er din cykel fast indbo i dit sommerhus, så dækker din Sommerhusforsikring, hvis den bliver stjålet.

Har du valgt en Cykelkaskoforsikring, så vil din cykel til en værdi over 15.000 kr., samt skader på din cykel i forbindelse med sammenstød, styrt og under transport også være dækket. Få her vores gode råd til anmeldelsen.

 

Cykeltyveri

Cykeltyveri

Hvis din cykel er blevet stjålet, skal du anmelde tyveriet til politiet.

Din anmeldelse skal indeholde:

  • Cyklens stelnummer
  • Cyklens fabrikant
  • Cyklens farve
  • Typen af cykel
  • Cyklens værdi
  • Hvor og hvornår cykeltyveriet skete

Anmeld cykeltyveriet til os

Anmeld tyveriet til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Din anmeldelse skal indeholde de samme oplysninger som i politianmeldelsen. Derudover har vi brug for:

  • Dine kontaktoplysninger og CPR-nummer
  • Cyklens alder
  • Hvorvidt cyklen var låst
  • Hvad en tilsvarende cykel vil koste i dag
  • Om cykeltyveriet er meldt til politiet
  • Hvem der ejer cyklen
  • Cyklens kvittering samt låsens mærke, kode og låsens kvittering (Bemærk, at låsen skal være godkendt af Dansk Varefakta Nævn)
  • Hvis kvitteringerne mangler, tager vi det med i vurderingen af erstatningen

Er din cykel blevet beskadiget?

Har du tegnet en Cykelkaskoforsikring, så er din cykel dækket for skade i forbindelse med sammenstød og styrt, skader på cyklen under transport og pludselig skade.

Sådan anmelder du din skade:

Anmeld skaden til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Medsend gerne billeder af cyklens skade.

Når vi modtager din anmeldelse, vil vi informere dig om mulighederne for frit valg af reparatør, hvis din skade er dækningsberettiget.

Din selvrisiko opkræver vi senere. Hvis du selv har lagt ud for reparationen, trækker vi den fra din erstatning. Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre, månedlige delbetalinger helt uden renter og gebyrer.

Har du haft indbrud?

Hvis du har tegnet en Aros Hus- og Aros Indboforsikring eller Aros Sommerhusforsikring hos os, så er du dækket for tyveriet, samt udbedringer af eventuel bygningsbeskadigelse. Få her vores gode råd til anmeldelsen.

Anmeld først indbruddet til politiet

Når du anmelder indbruddet til politiet, skal du huske at få en kvittering for anmeldelsen.

Har du brug for hjælp til sikring af opbrudt vindue eller dør?

Er der sket et opbrud af et vindue eller en dør? Så er det først og fremmest vigtigt, at det bliver sikret, så du igen kan føle dig tryg. Ring derfor til os på 8734 5099. I hverdagene vil du fra kl. 8 – 16 få fat i en af vores skadebehandlere, der straks kan sende Skadeservice ud til sikring af opbruddet. Ringer du uden for vores åbningstid, så får du oplyst et nyt nummer, som du kan ringe til. Således er du sikret hjælp døgnet rundt!

Anmeld indbruddet til os

Anmeld indbruddet til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Du bør ikke lade skader blive repareret eller smide eventuelt ødelagte genstande ud, før du har anmeldt indbruddet og hørt fra os.

Husk at medsende dokumentation på dine stjålne genstande, f.eks. kvitteringer, billeder, serienumre og lignende.

Vi sender dig et ark, som du kan udfylde. Det hjælper dig med at få et fuldt overblik.

 

Har du været udsat for tyveri eller tricktyveri?

Såfremt du har tegnet en Aros Indboforsikring hos os, så er du dækket, hvis du eller en anden i din husstand har været udsat for tyveri og tricktyveri. Den dækker også udgifter til psykologbehandling, hvis du bliver involveret i en akut opstået, traumatisk hændelse.

Anmeld først tyveriet til politiet

Når du anmelder tyveriet til politiet, skal du huske at få en kvittering for anmeldelsen.

Anmeld tyveriet til os

Anmeld tyveriet til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Medsend dokumentation på dine stjålne genstande, f.eks. kvitteringer, billeder, serienumre og lignende.

Ved behov kan vi henvise til psykologisk krisehjælp.

Har du fået skader på grund af brand, lyn eller kortslutning?

Hvis du har en Aros Hus- og Aros Indboforsikring hos Aros Forsikring, så er du sikret ved brand, lyn eller kortslutning. Vi dækker dit hus og dine ejendele som f.eks. tøj, møbler og elektronik, hvis de bliver bliver beskadiget ved brand, lynnedslag eller kortslutning.

Er der sket en bygningsskade?

Har du fået en bygningsskade? Ring straks til os på 8734 5099. I hverdagene vil du fra kl. 8 – 16 få fat i en af vores skadebehandlere, der straks kan sende Skadeservice ud. Ringer du uden for vores åbningstid, så får du oplyst et nyt nummer, som du kan ringe til. Således er du sikret hjælp døgnet rundt!

Anmeld skaden til os

Anmeld skaden til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Du bør ikke lade skader blive repareret eller smide eventuelt ødelagte genstande ud, før du har anmeldt skaden og hørt fra os.

Husk at medsende dokumentation på dine skadede genstande, f.eks. kvitteringer, billeder, serienumre og lignende.

Har dit hus fået en vandskade?

Har dit hus fået en vandskade?

Hvis du har en Aros Hus- og Aros Indboforsikring hos Aros Forsikring, så er du sikret ved en vandskade.

Forsøg straks at stoppe eller begrænse skaderne, også før du har snakket med os. Flyt møbler og andre genstande og beskyt selve bygningen ved at øse eller pumpe vandet ud og start tørring, f.eks. ved at åbne vinduer og døre, tænde for varmen eller bruge affugter.

Har du brug for hjælp til afdækning og vandsugning?

Ring straks til os på 8734 5099. I hverdagene vil du fra kl. 8 – 16 få fat i en af vores skadebehandlere, der straks kan sende Skadeservice eller Aktiv Hvidevareservice ud. Ringer du uden for vores åbningstid, så får du oplyst et nyt nummer, som du kan ringe til. Således er du sikret hjælp døgnet rundt!

Anmeld skaden til os

Anmeld skaden til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Husk at medsende dokumentation på dine ødelagte genstande.

Du bør ikke lade skader blive repareret eller smide eventuelt ødelagte genstande ud, før du har anmeldt skaden og hørt fra os. Gem endvidere kvitteringer til nødvendige udgifter til affugter, vandstøvsuger og andet udstyr.

Har du forårsaget en skade?

Hvis du har en Aros Indboforsikring, så kan vi hjælpe dig, hvis du, din ægtefælle eller dine børn er skyld i en skade eller er blevet beskyldt for at have forårsaget en skade.

Vær opmærksom på at personen, som har haft skaden, først skal anmelde skaden til sin egen forsikring og have fået afvist forsikringsdækningen.

Anmeld herefter skaden til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene. Vi afgør, om du er forpligtet til at erstatte skaden.

Ved skadeanmeldelsen skal du angive oplysninger på alle involverede, samt dokumentation for den afviste forsikringsdækning.

Medsend dokumentation på de beskadigede genstande, f.eks. kvitteringer, billeder, serienumre og lignende.

Har du fået en pludselig skade?

Har du tilvalgt forsikringen Pludselig skade, så dækker den skader, der sker pludseligt og med øjeblikkelig skadevirkende effekt. Det kunne være, hvis du vælter en vase, sætter dig på dine briller, eller hvis du spilder rødvin i din sofa.

 

Anmeld skaden til os

Anmeld skaden til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Husk at medsende dokumentation på dine ødelagte genstande, f.eks. kvitteringer, billeder og lignende.

Har du fået en anden indboskade?

Har du en Aros Indboforsikring, så kan du anmelde skader i forbindelse med f.eks. færdselsuheld, hærværk og dybfrost.

Anmeld skaden til os

Anmeld skaden til os, enten på Mit Aros døgnet rundt eller pr. telefon på 8734 5099 fra kl. 8.00 – 16.00 i hverdagene.

Er skaden sket i forbindelse med et færdselsuheld, så sørg for at medsende dokumentation på det ødelagte tøj, f.eks. kvitteringer eller billeder og angiv mærket og størrelsen på tøjet, samt tøjets alder.

Er skaden en køle-/dybfrostskade, så smid IKKE varerne ud. Tag et billede og medsend en opgørelse med priser.

Er skaden hærværk, f.eks. spark på din cykel, så medsend billeddokumentation.

Nyhedsbrev
Kontakt mig