11. juni 2020

Falske profiler online

Falske profiler kan bruges af kriminelle til at opnå økonomisk vinding eller til fx at chikanere andre. Har du tjek på, hvem der kan se din billeder og personlig information på sociale medier? Eller er dine billeder allerede blevet brugt på en falsk profil?

Bliver dine billeder brug på falske profiler?

Du bør altid være bevidst om, hvad du deler på sociale medier og hvem der kan se dine billeder. De fleste vil nok tænke sig om to gange inden de fx deler nøgenbilleder, mens helt almindelige billeder deles uden videre. Desværre kan private billeder og personlig information være en guldgrube for kriminelle som fx ID-tyve, der kan bruge de personlige oplysninger til at misbruge din identitet. Jo mere information de kriminelle har, desto mere troværdige falske profiler kan de oprette.

De falske profiler kan fx bruges til at sende besked til alle dine venner om at du er strandet i udlandet og behøver lidt økonomisk hjælp fra dem for at komme hjem. De kan også anvendes til 'romance scams' på datingsider, hvor den falske profil indleder et online forhold til sine ofre og overtaler dem til at overføre penge til den falske profil. Det er heller ikke usædvanligt at falske profiler anvendes til chikane.  

Opdager du at dine billeder allerede bliver brugt på en falsk profil, så kontakt Aros ID-Sikring. Vi kan rådgive og hjælpe dig med at få lukket falske profiler.

Det er en god idé at ændre privatlivsindstillinger på din profil på sociale medier, så profilen ikke er åben for alle. Er den det, kan hvem som helst få adgang til fx dine billeder og misbruge dem. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan ændre indstillinger, så kontakt os.

Læs mere om Aros ID-sikring her


Få flere gode råd om sikker færden online:

Tilbage