29. juni 2020

Gør livet surt for indbrudstyven

Mens du soler dig på stranden eller slapper af i poolen, er det måske dit hus, indbrudstyvene har udset sig. Men du kan selv gøre det svært for tyven at lave indbrud i dit hus. sikkert-hjem-på-ferie-aros-forsikring

Solbrun og veludhvilet kører du ind i indkørslen. Du og familien er hjemme efter ferien, men indenfor døren venter en oplevelse, de fleste frygter. Skufferne er gennemrodet, tv’et og den nye racercykel er væk. Indbrudstyve holder nemlig ikke ferie. Tværtimod er ferieperioden højsæson for indbrud.

Dit hus kan være den rene ”gavebod” for indbrudstyvene i sommerferien, hvis du ikke tager dine forholdsregler.


Du kan gøre flere ting for at gøre det svært for tyvene.


Gode låse på døre og vinduer er en rigtig god begyndelse. Men du kan gøre mere for at forebygge, at du får besøg af ubudne gæster i ferien.


 

Sæt dig i tyvens sted

Overvej hvad der kan friste til at bryde ind i netop dit hus.

Spørg dig selv – hvor ville jeg bryde ind? Det er formentlig samme sted, som tyven ser.


Gør det svært for indbrudstyven. Jo mindre ro og fred tyven har mulighed for at få, jo større chance er der for, at han går udenom dit hus.


Lys-censorer er en af indbrudstyvens fjender, da det gør det sværere for ham at gå ubemærket rundt.


Lad ikke haveudstyr og andet værktøj stå ude, som indbrudstyve kan bruge til at bryde ind i huset med. Sørg for at tyve ikke kan se værdifulde ting udefra. Fjern værdigenstande fra vinduerne og brug planter og gardiner til at skærme for udsynet.


 

Nabohjælp er god hjælp

Naboerne er de bedste til at opdage, hvis der sker mistænkelige ting i kvarteret.


Lav en aftale med din nabo om, at de tømmer postkassen, parkerer en bil i indkørslen eller smider affald i skraldespanden for at få dit hus til at se beboet ud.


Samtidig kan naboerne holde et vågent øje med, hvad der sker omkring huset, når du er væk. Undersøgelser viser at nabohjælp kan reducere indbrud med op til 26 %. Læs mere om effekten af nabohjælp hos Det Kriminal Præventive Råd.


Du kan også hente Nabohælp App'en. Den nye app gør det nemt for dig at skabe kontakt og stå sammen med andre beboere i dit nabolag for at undgå indbrud. Du kan læse mere om app'en her


 

Ingen feriefotos på Facebook og Instagram

Undgå at skrive på Facebook, at I skal på ferie, og vent med at lægge billeder op, til efter I er kommet hjem. Hvis man ikke er påpasselig, kan oplysningerne blive frit tilgængelige for offentligheden, hvor indbrudstyvene kan opsnuse, at I er bortrejst.


 

God tjekliste inden din ferie

Brug vores tjekliste – og sænk din risiko for besøg fra indbrudstyve.

 

Hvis du har installeret tyverialarm koblet op til en central, får du rabat på Indbo- og Husforsikringen.

 

Vi giver også rabat på din Indboforsikring, hvis du har en tyverialarm, som ikke er koblet op til en central. Læs mere her.

 

Har du spørgsmål til, hvordan din forsikring dækker så kontakt os på tlf. 7010 4222.

Tilbage