19. november 2016

Ansøg om donation

Aros Forsikring Classic Race Aarhus Donation støtter aktiviteter, der fremmer børn og unges trafiksikkerhed. Der er mulighed for at donere minimum 200.000 kr. årligt til aktiviteter og projekter, der fremmer trafiksikkerheden for børn og unge.

Formål

Classic Race Aarhus og hovedsponsor Aros Forsikring har valgt at donere et beløb, der sammen med overskuddet fra Classic Race Aarhus doneres fire gange årligt. Med donationerne vil Aros Forsikring og Classic Race Aarhus fremme udviklingen af tiltag, der forbedrer sikkerheden i trafikken for de mest sårbare grupper, nemlig børn og unge. 

Donation

Aros Forsikring og Classic Race har et tæt samarbejde, hvor der er mulighed for at donere minimum 200.000 kr. årligt til aktiviteter og projekter, der fremmer trafiksikkerheden for børn og unge. - Vi støtter både store og små projekter lokalt, regionalt og nationalt. 

Hvem kan ansøge?

Organisationer, institutioner (både private og offentlige), skoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, privatpersoner med videre kan ansøge om donationer til at iværksætte konkrete aktiviteter til fremme af børns trafiksikkerhed. 

Der kan ikke ansøges til: 

  • Projekter som er afholdt. 
  • Opgaver som normalt ligger under de kommunale servicebudgetter 

Der kan ansøges fire gange om året. 

En særlig donationsgruppe med udvalgte medlemmer vil udvælge det eller de projekter som man ønsker at støtte ud fra ovennævnte kriterier. 

Donationsgruppens medlemmer

  • Formand, Morten Dissing, Adm. Direktør, Aros Forsikring
  • Bünyamin Simsek, Rådmand, Børn og Unge, Aarhus Kommune
  • Jan Schouby, Chefredaktør, Aarhus Stiftstidende 
  • Jørgen Bertelsen, Statsautoriseret revisor 
  • Mike Legarth, Direktør, Classic Race Aarhus

Ansøgningsfrister

Ansøgninger skal være Classic Race Aarhus i hænde senest: 
15. November kl. 12.00 
15. Januar kl. 12.00 
15. April kl. 12.00 
15. August kl. 12.00 

Afgørelsen om hvilke projekter der modtager en donation vil foreligge præcis én måned efter deadline for ansøgninger.

Ansøgningsformular - Sådan ansøger du:

Der skal udfyldes en ansøgningsformular som enten kan udfyldes online fra Classic Race Aarhus website: craa.dk/donation/ansøgning eller du kan download ansøgningsskemaet her:
Download et ansøgningsskema >

Ansøgningen skal sendes med post eller mail til: 
Classic Race Aarhus Donation
Rudolfgårdsvej 7 
8260 Viby J. 
donation@craa.dk 
Mærk kuvert eller mail: ”Donationsgruppen for bedre trafiksikkerhed” 

I tvivlstilfælde kontaktes: 
Jørgen Bertelsen, tlf. 40762704,  e-mail: joeb@craa.dk

Her kan du læse om, hvem der har modtaget Donation >

Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrevet Hold dig opdateret om dine forsikringer og nye tiltag hos Aros Forsikring ved at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra Aros Forsikring med brugbare nyheder om forsikringer, relevante tilbud samt gode råd, der kan forebygge skader. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.
Nyhedsbrev