19. november 2016

Installer en alarm

Forebyg indbrud og få rabat på dine forsikringer.

En opbrækket dør, smadrede vinduer og et gennemrodet hjem. Tanken om, at fremmede mennesker har støvsuget hjemmet for værdigenstande, kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste mennesker. Det handler om menneskelige såvel som økonomiske omkostninger, når du oplever et indbrud.  En tyverialarm giver dig tryghed, men også rabat på din forsikring.

Installér en tyverialarm – få tryghed og rabat

Tyverialarmen hjælper til at forebygge indbrud i dit hjem. Erfaringer viser, at indbrudstyve som regel undgår steder, hvor der er sat alarmskilte på døre og vinduer, da det advarer dem om, at her bliver indbruddet risikabelt. Når du installerer en tyverialarm, skal du tage stilling til, om det skal være en lokal alarm eller en alarm, der er tilsluttet en vagtcentral. Begge former for tyverialarmer giver rabat på en eller flere forsikringer.

Lokal alarm

Lokalalarmen er et anlæg, hvor der f.eks. bliver aktiveret en udvendig sirene, hvis der trænger ubudne gæster ind i dit hjem. Lyden vil i de fleste tilfælde stresse tyven, og samtidig vil det advare naboerne og forbipasserende om, at der kan være en tyv på spil.  Med en lokal alarm er det muligt at få tilsendt en sms eller blive ringet op til dig selv eller din nabo, så både du og andre kan blive informeret, hvis der sker noget ved huset.

Rabat:

Med en lokal alarm får du rabat på din indboforsikring.

Alarm tilsluttet vagtcentral

Installerer du en tyverialarm, som er tilsluttet en vagtcentral, vil der ud over lyden fra sirenen blive givet automatisk besked til en døgnbemandet vagtcentral. Herefter vil der blive taget affære afhængig af, hvad du har aftalt med vagtcentralen. 

Rabat:

Med en tyverialarm, som er tilsluttet en vagtcentral, får du rabat på både din husforsikring og din indboforsikring. Der gives yderligere rabat, hvis der også er tilkoblet en røgalarm via vagtcentralen.

Har du fået installeret alarm, så kontakt din lokale assurandør eller ring til kundeservice på telefon 7010 4222 - og få rabat…

Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrevet Hold dig opdateret om dine forsikringer og nye tiltag hos Aros Forsikring ved at tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra Aros Forsikring med brugbare nyheder om forsikringer, relevante tilbud samt gode råd, der kan forebygge skader. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.
Nyhedsbrev