Veteranmotorcykelforsikring

Vi ved, at du har en helt særlig kærlighed til din veteranmotorcykel. Solen skinner, du har pakket en rygsæk og drager ud i det blå. Med en veteranmotorcykelforsikring hos os kan du trygt køre afsted og nyde det gode vejr.
veteranmotorcykel-aros-forsikring
Hvad indeholder din veteranmotorcykelforsikring?

Med vores veteranmotorcykelforsikring får du den lovpligtige ansvarsforsikring og mulighed for at tegne en kaskoforsikring og en Aros Autohjælp Plus-forsikring.

Lovpligtig ansvarsforsikring

Som ejer af et motoriseret køretøj er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring. Det gælder også din veteranmotorcykel. Ansvarsforsikringen er den, som dækker dig, hvis du ved et uheld forvolder skade på andre mennesker eller deres ejendele.

Kørsel i udlandet

Når du tegner en veteranmotorcykelforsikring hos os, er du dækket både ved kørsel i Danmark og i EU-/EØS-landene. Det står dig dermed frit for at tage på kør-selv-ferie i udlandet.

Førerulykkesforsikring

En førerulykkesforsikring dækker skader på føreren af det forsikrede køretøj, hvis du havner i en soloulykke. Førerulykkesforsikringen anvendes kun i situationer, hvor du ikke er berettiget erstatning fra din ulykkesforsikring, ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring eller tilsvarende forsikring eller ordning.

Lejlighedsvis kørsel hele året

Når du tegner en veteranmotorcykelforsikring hos os, dækker vi kørsel hele året uden tillægspris for kørsel i vinterhalvåret. Det betyder, at du kan køre et smut til bageren i januar, hvis du har lyst til det.

Intet originalitetskrav

Din veteranmotorcykel behøver ikke at være 100 % original. Vi har dog et krav om, at køretøjet ikke skifter karakter, og at de uoriginale dele, du måtte montere som alternativ til de originale dele, er delvist historiske korrekte.

Intet krav om medlemskab af klub

Du behøver ikke at være medlem af en klub for at tegne en veteranmotorcykelforsikring hos os.

Frit valg af værksted

Har du tilvalgt Aros Autohjælp PLUS til din veteranmotorcykelforsikring, kan du frit vælge, hvilket lokalt værksted din veteranmotorcykel skal fragtes til, hvis du er udsat for en skade, der ikke kan repareres på stedet.

Vær opmærksom på…

For at du kan tegne en veteranmotorcykelforsikring, skal du tegne en indboforsikring og have en primær bil.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 7010 4222

 


 

 


 

Vælg de rigtige tilvalgsforsikringer til din veteranmotorcykel

Kaskoforsikring

Med en kaskoforsikring til din veteranmotorcykel sikrer du din veteranmotorcykel på de mest optimale vilkår, hvis skaden sker. Vi dækker enhver skade opstået ved færdselsuheld og brand samt tyveri af reservedele og afmonteret tilbehør. 

Din kaskoforsikring dækker:

  • Din veteranmotorcykel ved færdselsuheld og brand samt tyveri af køretøjet eller hærværk mod køretøjet
  • Fastmonteret standardudstyr
  • Afmonteret tilbehør, når det kun bruges til veteranmotorcyklen
  • Eftermonteret ekstraudstyr
  • Værktøj i almindeligt omfang, når det alene anvendes i forbindelse med den forsikrede veteranmotorcykel, og i så fald med maksimalt 5.000 kr.

 

Aros Autohjælp Plus

Med Aros Autohjælp Plus er du dækket, hvis du får brug for vejhjælp til din veteranmotorcykel. Det er vores samarbejdspartner SOS Dansk Autohjælp, som sikrer dig hurtig og effektiv assistance, hvis uheldet er ude.

Læs mere

 


 

Har du en klassisk motorcykel?

Er din motorcykel over 35 år gammel, kan den forsikres som en veteranmotorcykel, hvis den er godkendt til veterankørsel hos SKAT. Er din motorcykel mellem 25 og 34 år gammel, er der tale om en klassisk motorcykel, og den kan du ligeledes tegne en veteranmotorcykelforsikring til.

Har du en almindelig motorcykel?

Bare rolig: Vi forsikrer også motorcykler, der hverken er klassiske eller har veteranstatus. Du kan læse mere om vores motorcykelforsikring ved at klikke på knappen herunder.

Læs mere

Beskyt dig selv

  • Husk altid hjelmen – gerne en integralhjelm med fast kæbeparti.
  • Bær et rygskjold, som sikrer ryg og lænd ved styrt.
  • Benyt en airbag-vest med stødabsorberende effekt.
  • Vælg en åndbar dragt med slagbeskyttelse og isolerende membraner.
  • Køb støvler, som beskytter ankler og skinneben.
  • Investér i kørehandsker, som kan klare et styrt.

 


 

Forsikringsordbog – Veteranmotorcykelforsikring

Afdrag på selvrisiko: Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre bidder – helt uden renter og gebyrer! Du vælger selv, om du vil betale over 2, 4, 6 eller maks. 8 måneder – så længe raten pr. måned udgør mindst 250 kr.

Ansvarsforsikring: En Ansvarsforsikring dækker, hvis du kommer til at lave skade på andre eller deres ejendele. En Ansvarsforsikring er lovpligtig til bil, hund, motorcykel og knallert. Alle disse kan fås hos Aros Forsikring.

Dækningssberettiget skade: En skade er dækningsberettiget, hvis skadens omstændigheder opfylder kravene, som de fremgår i forsikringsbetingelserne.

Erstatningssum: Erstatningssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Forsikringssummen: Det samme som erstatningssummen. Forsikringssummen er det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Forsikringstageren: Den person, der underskriver og dermed køber forsikringen. Dækker forsikringen også husstanden, vil alle med fast bopæl på husstanden betegnes som forsikrede.

Genanskaffelsesprisen: Det beløb, en genstand vurderes til, hvis den er bortkommet, ikke kan repareres eller ikke kan genanskaffes. Genanskaffelsesprisen vurderes ud fra genstandstype, alder og evt. stand.

Godtgørelse: Det samme som erstatningssummen. Det beløb, du får udbetalt ved en dækningsberettiget skade.

Indeksregulering: At en forsikring er indeksreguleret betyder, at prisen kan reguleres hvert år i takt med lønindekset.

Kaskoforsikring: en Kaskoforsikring dækker enhver skade på det forsikrede køretøj samt tyveri af køretøjet. Den indeholder desuden redningshjælp i udlandet.

Mit Aros: Mit Aros er din kundeportal. Her kan du se dine policer, tidligere skader, lave fuldmagter, mm. Du finder Mit Aros her.

Police: Din police er dit forsikringsbevis. Du modtager din police ca. 14 dage før din forsikring træder i kraft og får den tilsendt med post eller via e-Boks. Din police er også tilgængelig, når du logger ind på Mit Aros.

Præmie: Din præmie er den pris, du betaler for at have forsikringen. Din præmie kan betales årligt, halvårligt eller månedligt.

Selvrisiko: Det beløb, du som kunde selv skal betale for at benytte dig af en forsikring ved en skade. Selvrisikoens beløb varierer fra forsikring til forsikring, og kan ved visse forsikringer reguleres af dig som kunde. Du kan se dine selvrisici på Mit Aros.

Skadevolder: Personen, der i en skadesituation er ansvarlig for skaden.

Tilvalgsforsikring: Med tilvalgsforsikringer kan du skræddersy dine forsikringer, så de passer til netop dine behov.

Tinglysning: Tinglysningen er en offentlig registrering af alle dine ejendele, ejendom, værdier, aktiver, osv.

Veteranmotorcykel: Du kan forsikre din bil eller motorcykel som et veterankøretøj, hvis det er over 35 år gammelt. Hvis dit køretøj er mellem 25 og 34 år gammelt, kan det forsikres som et klassisk køretøj.

Forbehold: Denne ordbog kan  have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser under https://www.aros-forsikring.dk/forsikringer/forsikringsbetingelser/

 


 

Vilkår

Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.

Betingelser for Veteranmotorcykelforsikring
Faktaark

 

 

Forsikringsbetingelser

Har du allerede en Veteranmotorcykelforsikring? – Se dine betingelser på Mit Aros. Vær opmærksom på, at du kan have andre betingelser som kunde hos Aros Forsikring – log ind på Mit Aros og se de betingelser, der gælder for lige netop dig.

Har du spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen:

7010 4222

 


 

Er du helt sikker på, hvordan din veteranmotorcykel er dækket?

Vi ved, at din veteranmotorcykel har en særlig plads i dit hjerte, og at det giver dig en hel speciel følelse, når du suser afsted på landevejen på en dejlig sommerdag… Eller når du tager den med på træf, hvor den stolt vises frem, efter du har slidt og slæbt og slebet for at finpudse dens udtryk og formåen ned til mindste detalje. Det er ikke bare en motorcykel – det er næsten et kært familiemedlem. Vi ved, at din veteranmotorcykel betyder meget for dig, og derfor har vi gjort os ekstra umage for at designe en unik forsikring til dig, så du kan føle dig ekstra sikker.
 

Du må køre, når du har lyst

Det er ikke sjovt at have en veteranmotorcykel, hvis morskaben skal fyldes med begrænsninger. Derfor dækker vi lejlighedsvis kørsel hele året, og du skal ikke betale ekstra for det. Du behøver derfor ikke at tage hensyn til, om det er forår, sommer, efterår eller vinter, når du får lyst til at køre en tur. Det er bare at komme afsted!

Børn og motorcykler: Her er reglerne

Drømmer du om at tage dit barn eller barnebarn med på din veteranmotorcykel, så vær opmærksom på, at det ikke er lovligt at transportere et barn under fem år på en tohjulet motorcykel. Er der tale om en sidevogn, må børn i alle aldre dog komme med på turen, såfremt de er fastspændte i en autostol eller selepude. Er der ikke en sele i sidevognen, må børn under fem år ikke transporteres i sidevognen. Børn over fem år skal desuden have en styrthjelm på.

Har du brug for hjælp?

Skal vi hjælpe dig med at få tegnet en veteranmotorcykelforsikring, eller har du spørgsmål til, hvordan vi dækker dig? Vores dygtige medarbejdere i kundeservice sidder klar til at hjælpe dig på tlf. 7010 4222 mandag til torsdag kl. 08.00-20.00 og fredag kl. 08.00-16.00 – og du er altid velkommen til at ringe.

 

 


 

Andre forsikringer til dig

Bilforsikring
Bilforsikring Lån trygt din bil ud til dine børn, børne- og svigerbørn
– uden ekstra selvrisiko.
Læs mere
Husforsikring
Husforsikring Sikrer dig mod skader forårsaget af brand, storm, vand og frost.
Læs mere
Ulykkesforsikring
Ulykkesforsikring Vi dækker varigt mén fra 5 % i forbindelse med personulykker.
Læs mere
Indboforsikring
Indboforsikring Sumløs og inklusiv, ID-Sikring, Web CLEAN-UP, tricktyveri og psykologisk krisehjælp.
Læs mere