04. november 2024

9 år i træk med de mest tilfredse kunder – tak til jer

Årets EPSI-måling for forsikringsbranchen er netop blevet offentliggjort. Vi er glade for at kunne fortælle at Aros Forsikring har opnået en fjerdeplads i år.

Med denne flotte placering er vi kåret som det ”landsdækkende selskab, tilgængelig for alle" med den højeste kundetilfredshed. Det er vi utrolig stolte af!

Hos Aros Forsikring er vi målt som værende blandt branchens bedste, især når det gælder skadesbehandling. I rapporten kan man læse at:

"Kunderne oplever, at det er nemt at anmelde, at svartiden er lav og at de er gode til at holde kunderne informeret gennem processen. Det afspejler sig bl.a. i, at kunderne føler sig værdsat og oplever et stort kundefokus"

Vi stræber konstant efter at blive bedre, og derfor betyder jeres feedback i undersøgelsen utroligt meget for os. Den giver os værdifuld indsigt i, hvad I sætter pris på hos os – og hvor vi kan gøre det endnu bedre. Vi sender et stort tak til alle jer, vores kunder, for de flotte tilbagemeldinger. Vi vil fortsætte vores arbejde for at skabe endnu højere kundetilfredshed og gøre jeres oplevelse hos os endnu bedre. 

Om EPSI Rating:

EPSI Rating har målt kundetilfredsheden i Danmark siden 1999 på tværs af en række brancher, herunder forsikringssektoren. Målingen er foretaget blandt 4013 interviews med kunder, hvor resultatet opgøres på en skala fra 0 til 100. Du kan læse mere om EPSI målingen her:

EPSI rating

Tilbage