Vi støtter FødevareBanken
Vi har indgået et samarbejde med FødevareBanken, som gennem frivillig arbejdskraft er med til at forvandle madspild til måltider og skabe vigtige madfællesskaber for mennesker i svære livssituationer. Samarbejdet betyder blandt andet, at vores medarbejdere får mulighed for at donere deres arbejdskraft til FødevareBanken én gang om året.
Vi styrker fællesskabsfølelsen
Som kundeejet selskab ligger det i Aros Forsikrings DNA at styrke fællesskabsfølelsen, passe på hinanden og bekæmpe ensomhed. Derfor har vi også en lang tradition for at samarbejde med veteranklubber og sportsforeninger. Her kan medlemmerne dyrke deres hobby med ligesindede i et klubfællesskab, der skaber venskaber på tværs af aldre og bekæmper ensomhed i samfundet.
Aros Forsikring Donationen
I 2021 har Aros Forsikring haft 100 års jubilæum. Vores passion for veteranbiler udspringer af det faktum, at de er vigtig kulturarv, der bringer smil frem på folks læber og vækker minder om en svunden tid.
Aros Forsikring Donationens samarbejde med veteranklubber styrker derfor ikke blot fællesskabsfølelsen, men sikrer også beskyttelsen af klassiske biler og veterankøretøjer, ligesom viden om veterankøretøjer bevares for eftertiden, så vores fælles kulturhistorie ikke går tabt.
Vi støtter Kræftens Bekæmpelse
Desuden har Aros Forsikring et langvarigt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der hver dag kæmper med en sag, som desværre berører de fleste danskeres sundhed.