aros-forsikring-persondata

Behandling af persondata


Vores sikkerhed af dine personoplysninger

Aros Forsikrings persondatapolitik omfatter vores behandling af personoplysninger som registreret person i Aros Forsikrings systemer og som bruger på www.aros-forsikring.dk.

 

Vi har tavshedspligt

 Vi har tavshedspligt efter lov om finansiel virksomhed og behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning. Tavshedspligten gælder også internt mellem medarbejderne i Aros Forsikring.

 

Behandling af personoplysninger

 

Når vi behandler personoplysninger om dig, skal vi for at leve op til reglerne i persondataforordningen orientere dig om følgende:

  1. Hvem er dataansvarlig
  2. Kategorier af personoplysninger, formål med behandlingen samt retsgrundlaget for behandlingen
  3. Hvem indsamler vi personoplysninger fra
  4. Hvem videregiver vi personoplysninger til
  5. Automatiske individuelle afgørelser
  6. Optagelse af telefonsamtaler
  7. Webshop
  8. Dine rettigheder
  9. Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger

1. Dataansvarlig

 

Aros Forsikring er dataansvarlig for de personoplysninger, som vi behandler om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nederst på hjemmesiden.

Vi er ikke forpligtet til at udpege en databeskyttelsesrådgiver, men alle spørgsmål omkring persondata håndteres af skadechef, Kurt Rasmussen, kra@aros-forsikring.dk, tlf. 8734 5022.

 

2. Kategorier af personoplysninger, formål med behandlingen samt retsgrundlaget for behandlingen

 

Herunder kan du for hver personkategori se, hvilke personoplysninger vi behandler, til hvilke formål vi anvender personoplysninger, samt hvad vores retsgrundlag for behandlingen er.

 

2.1 Kunde i Aros Forsikring

Som kunde hos os behandler vi følgende kategorier af personoplysninger om dig:

 

Almindelige personoplysninger:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
  • Profession og titel.
  • Ægtefælle/samlever og børn.
  • Betalingsoplysninger.
  • Generelle forsikringsoplysninger, f.eks. policenummer, forsikringssum, tidligere forsikringsselskab, skadesforløb og opsigelsesårsag samt registreringer i RKI. Derudover registrerer og opbevarer vi oplysninger om økonomiske forhold, f.eks. restance.
  • Oplysninger om forsikringstype: Oplysninger som er relevante for den specifikke type forsikring, f.eks. behandler vi oplysninger om din bils reg.nr. og mærke under bilforsikringen.
  • Generelle skadesoplysninger, f.eks. skadenummer, skadestype, skadehistorik og skadeantal.
  • Specifikke skadesoplysninger, f.eks. oplysninger om den beskadigede genstand (alder, købspris og undersøgelsesresultater) under indboforsikringen.
  • Marketingsinformationer, f.eks. hjemmesideaktivitet.
  • Kundetilfredshedsmålinger.

 

CPR-nummer.

 

Strafbare personoplysninger:

  • Politirapporter.
  • Domme og bødeforelæg.

 

Følsomme personoplysninger:

  • Helbredsoplysninger, f.eks. sygehusjournal.

 

Vi indsamler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Udarbejde et tilbud eller indgå en forsikringsaftale med dig.
  • Foretage underwriting og prissætning.
  • Administrere og varetage forsikringsaftalen.
  • Behandle skader.
  • Inddrive erstatningskrav fra den ansvarlige part (regres).
  • Tegne og administrere reassuranceaftaler.
  • Forhindre og håndtere efterforskning af svindelsager.
  • Overholde retlige forpligtelser og opfylde lov- og myndighedskrav, f.eks. håndtering af klagesager, kapitalkrav i forbindelse med afsættelse af reserver og opbevare regnskabsmateriale iht. reglerne i bogføringsloven.
  • Yde kunderådgivning.
  • Udføre marketingsaktiviteter, f.eks. markedsføring og marketingsanalyser.
  • Håndtere retssager.

 

Retsgrundlaget for vores behandling:

Almindelige personoplysninger behandles som udgangspunkt med henblik på at indgå en forsikringsaftale med dig eller for at opfylde en allerede indgået forsikringsaftale, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. I visse tilfælde behandler vi almindelige personoplysninger, fordi vi har en legitim interesse, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, eller fordi vi skal overholde retlige forpligtelser og opfylde lov- og myndighedskrav, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Vi behandler kun dit cpr-nummer, hvis vi har dit samtykke, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2.

Strafbare personoplysninger behandles kun, hvis du har givet dit udtrykkelige samtykke, eller hvis vi har en legitim interesse, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.

Vi behandler kun følsomme personoplysninger, hvis vi har dit udtrykkelige samtykke, jf. persondataforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, eller hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondataforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

 

2.2 Kontaktperson hos samarbejdspartner

Vores samarbejdspartnere omfatter bl.a.:

  • Taksatorer.
  • Værksteder.
  • Håndværkere.
  • Konsulenter.
  • Transportører.

 

Som kontaktperson hos vores samarbejdspartner behandler vi følgende kategorier af personoplysninger om dig:

 

Almindelige personoplysninger:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
  • Profession og titel

 

Vi indsamler dine personoplysninger til følgende formål:

  • At administrere og opfylde vores samarbejdsaftale.

 

Retsgrundlaget for vores behandling:

Vi har en legitim interesse i at registrere dine personoplysninger for at administrere og opfylde aftalen med vores samarbejdspartner, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

 

2.3 Modpart/skadelidte, som ikke er forsikret i Aros Forsikring

Som modpart/skadelidte behandler vi følgende kategorier af personoplysninger om dig:

 

Almindelige personoplysninger:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
  • Profession og titel.
  • Ægtefælle/samlever og børn.
  • Betalingsoplysninger.
  • Generelle forsikringsoplysninger, f.eks. policenummer og forsikringstype.
  • Oplysninger om forsikringstype: Oplysninger som er relevante for den specifikke type forsikring, f.eks. behandler vi oplysninger om din bils reg.nr. og mærke under motoransvarsforsikringen.
  • Generelle skadesoplysninger, f.eks. skadenummer og skadestype.
  • Specifikke skadesoplysninger, f.eks. oplysninger om den beskadigede bil (alder, købspris og undersøgelsesresultater) under motoransvarsforsikringen.

 

CPR-nummer.

 

Strafbare personoplysninger:

  • Politirapporter.
  • Domme og bødeforelæg.

 

Følsomme personoplysninger:

  • Helbredsoplysninger, f.eks. sygehusjournal.

 

Vi indsamler dine personoplysninger til følgende formål:

  • At behandle skader.
  • At inddrive erstatningskrav fra den ansvarlige part (regres).
  • At tegne og administrere reassuranceaftaler.
  • At forhindre og håndtere efterforskning af svindelsager.
  • At overholde retlige forpligtelser og opfylde lov- og myndighedskrav, f.eks. håndtering af klagesager, kapitalkrav i forbindelse med afsættelse af reserver og opbevare regnskabsmateriale iht. reglerne i bogføringsloven.
  • At håndtere retssager.

 

Retsgrundlaget for vores behandling:

Dine almindelige personoplysninger behandles som udgangspunkt med henblik på at opfylde en allerede indgået forsikringsaftale, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. I visse tilfælde behandler vi almindelige personoplysninger, fordi vi har en legitim interesse, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, eller fordi vi skal overholde retlige forpligtelser og opfylde lov- og myndighedskrav, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

 

Vi behandler kun dit cpr-nummer, hvis vi har dit samtykke, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2.

 

Strafbare personoplysninger behandles kun, hvis du har givet dit udtrykkelige samtykke, eller hvis vi har en legitim interesse, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.

 

Vi behandler kun følsomme personoplysninger, hvis vi har dit udtrykkelige samtykke, jf. persondataforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, eller hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondataforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

 

2.4 Vidne i en skadessag

Som vidne i en skadessag behandler vi følgende kategorier af personoplysninger om dig:

 

Almindelige personoplysninger:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
  • Profession og titel.
  • Fødselsdato.
  • Specifikke oplysninger om skadestilfælde.

 

Vi indsamler dine personoplysninger til følgende formål:

  • At behandle skader.
  • At inddrive erstatningskrav fra den ansvarlige part (regres).
  • At forhindre og håndtere efterforskning af svindelsager.
  • At håndtere retssager.
  • At overholde retlige forpligtelser og opfylde lov- og myndighedskrav.

 

Retsgrundlaget for vores behandling:

Vi har en legitim interesse i at registrere og behandle dine personoplysninger for at administrere og opfylde forsikringsaftalen med vores kunde, gøre regres for udbetalte erstatningsbeløb samt håndtere efterforskning af svindelsager mv., jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

 

2.5 Begunstigede 

Som begunstiget behandler vi følgende kategorier af personoplysninger om dig:

 

Almindelige personoplysninger:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
  • Profession og titel.
  • Ægtefælle/samlever og børn.
  • Betalingsoplysninger.

 

CPR-nummer.

 

Vi indsamler dine personoplysninger til følgende formål:

  • At udbetale dødsfaldssummen på forsikringen.
  • At overholde retlige forpligtelser og opfylde lov- og myndighedskrav, f.eks. håndtering af klagesager, kapitalkrav i forbindelse med afsættelse af reserver og opbevare regnskabsmateriale iht. reglerne i bogføringsloven.

 

Retsgrundlaget for vores behandling afhænger af kategorien af personoplysningerne:

Vi behandler dine almindelige personoplysninger for at opfylde forsikringsaftalen, hvor du er indsat som begunstiget, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. 

 

Vi behandler kun dit cpr-nummer, hvis vi har dit samtykke, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2.

 

2.6 Bipersoner

Vi betragter følgende kategorier af personer som bipersoner:

  • Læger, tandlæger, psykologer og fysioterapeuter mv.
  • Panthavere.
  • Værger og pårørende.
  • Repræsentanter/kontaktpersoner, f.eks. advokater og bisiddere.
  • Ansatte i andre forsikringsselskaber.
  • Ansatte hos offentlige myndigheder, f.eks. kommuner, SKAT og politi.
  • Ansatte hos Ankenævnet for Forsikring og domstole.

 

Som biperson behandler vi følgende kategorier af personoplysninger om dig:

 

Almindelige personoplysninger:

  • Kontaktoplysninger i form af navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer.
  • Profession og titel.

 

Vi indsamler dine personoplysninger til følgende formål:

  • At behandle skader.
  • At inddrive erstatningskrav fra den ansvarlige part (regres).
  • At forhindre og håndtere efterforskning af svindelsager.
  • At overholde retlige forpligtelser og opfylde lov- og myndighedskrav, f.eks. håndtering af klagesager, kapitalkrav i forbindelse med afsættelse af reserver og opbevare regnskabsmateriale iht. reglerne i bogføringsloven.
  • At håndtere retssager.

 

Retsgrundlaget for vores behandling:

Vi behandler almindelige personoplysninger om dig, fordi vi har en legitim interesse i at behandle skader og udbetale den erstatning, som vores kunde er berettiget til, jf. persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

 

3. Hvem indsamler vi personoplysninger fra? 

3.a Direkte hos dig

Vi indsamler personoplysninger direkte hos dig, når du tegner en forsikring eller anmelder en skade. Dette kan enten være skriftligt pr. brev/e-mail, via telefon eller online på vores hjemmeside.

Deltager du i undersøgelser, eller svarer du på spørgeskemaer, indsamler vi også oplysninger om dine svar.

 

3.b Personer relateret til en forsikring

I skadessituationer kan vi modtage personoplysninger om dig fra andre skadesimplicerede, f.eks. skadelidte, skadevolder, vidner, panthavere mv.

Hvis du er medforsikret på en forsikring, har vi oplysningerne fra den, som tegnede forsikringen. Hvis du er begunstiget på en ulykkesforsikring, er dine personoplysninger blevet oplyst til os af den person, som ønsker at begunstige dig.

 

3.c www.aros-forsikring.dk

Vi registrerer de personoplysninger, du selv afgiver på www.aros-forsikring.dk. Dette vil f.eks. være tilfældet, når du anmoder om at blive ringet op, booker et møde med en kontorassurandør eller anmelder en skade via MitAros.

Vi indsamler også oplysninger via cookies på www.aros-forsikring.dk med henblik på markedsføring. Som bruger kan du selv vælge, om din browser skal acceptere cookies eller ej.

 

3.d Andre forsikringsselskaber

Vi indhenter oplysninger fra nuværende og tidligere forsikringsselskaber om betalingsforløb, skadeforløb og opsigelsesårsager med henblik på at vurdere, på hvilke vilkår vi vil tegne forsikringen.

 I en skadessituation indhenter vi f.eks. oplysninger i forbindelse med regres.

 

3.e Registre                

Vi indhenter oplysninger om dig fra eksterne informationskilder, f.eks. modtager vi automatisk oplysninger fra CPR-registret, hvis du flytter, eller fra Motorregistret (DMR), når du køber en ny bil, der skal indregistreres til Aros Forsikring.

 

3.f Sociale medier

Vi modtager personoplysninger om dig, når du benytter vores Facebook side, hvis du aktivt skriver kommentarer til vores opslag og artikler eller på anden måde kommunikerer til os. Tilsvarende gør sig gældende på LinkedIn og Instagram.

 

3.g Optagelse af telefonsamtaler

For løbende at kunne forbedre vores service kan vi optage indgående telefonsamtaler mellem dig og os. Vi anvender udelukkende optagelserne til interne uddannelsesmæssige formål. Vi opbevarer optagelserne sikkert og gemmer generelt disse optagelser i maksimalt 3 måneder, hvorefter de slettes.

 

3.h Offentlige myndigheder

I personskadesager indhenter vi f.eks. oplysninger fra nuværende og tidligere bopælskommuner samt politirapporter fra politiet.

 

3.i Ankenævn og domstole

Vi indhenter udtalelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med visse ulykkesskader. I forbindelse med retssager modtager vi personoplysninger om dig fra retten, når der afsiges dom. 

 

3.j Behandlere, f.eks. læger, tandlæger, speciallæger og fysioterapeuter

Hvis du anmelder en personskade til os, har vi brug for relevante helbredsoplysninger om dig, hvorfor vi indhenter journal fra bl.a. egen læge, privathospital, tandlæge, fysioterapeuter og speciallæge mv.

 

3.k Arbejdsgivere

Hvis du er modpart/skadelidte i en personskadesag, indhenter vi i visse tilfælde oplysninger om dig fra dine arbejdsgivere for eksempelvis at kunne vurdere dit krav om tabt arbejdsfortjeneste og/eller erhvervsevnetab.

 

3.l Samarbejdspartnere

I de situationer, hvor vi kontakter dig med henblik på salg af forsikring, sker dette ofte ved, at vi har modtaget et lead/henvisning fra en samarbejdspartner, som har delt dine personoplysninger med os.

I skadessituationer modtager vi også oplysninger om dig fra samarbejdspartnere, som bistår os med administration og opfyldelse af forsikringsaftalen, f.eks. hvis din bil skal på værksted, og vores taksator udarbejder en taksatorrapport til os.

 

3.m Repræsentanter/kontaktpersoner

Hvis du bliver repræsenteret af f.eks. en advokat i forbindelse med en skade, modtager vi personoplysninger om dig fra din advokat.

 

4. Hvem videregiver vi personoplysninger til?


Vi behandler alle dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med lovgivningen. Vi videregiver som udgangspunkt ikke dine personoplysninger, da vi i henhold til lov om forsikringsvirksomhed har tavshedspligt.

 

4.a Samarbejdspartnere

Vi overlader personoplysninger om dig til vores samarbejdspartnere, som behandler data på vores vegne. Hvis der foreligger databehandlerkonstruktion, indgår vi altid en databehandleraftale for at beskytte dine personoplysninger.

 

4.b KMD A/S

Hvis du skal have udbetalt beløb til din NemKonto, videregiver vi oplysning om dit CPR-nummer til KMD A/S via Nets Danmark A/S, som optræder som betalingsformidler. Oplysningen bruges alene til at identificere dig, så vi kan udbetale beløbet til den rigtige konto.

 

4.c Nets Danmark A/S

Betaler du en eller flere forsikringer via Betalingsservice, videregiver vi det registrerings- og kontonummer, som du har oplyst til os, til Nets Danmark A/S.

 

4.d Kreditoplysningsbureauer/advarselsregistre

Misligholder du dine forpligtelser over for os, kan vi indberette dig til kreditoplysningsbureauer, f.eks. RKI, og/eller advarselsregistre, f.eks. Motorregistret, i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

4.e Andre forsikringsselskaber

Vi videregiver oplysninger til andre forsikringsselskaber om betalingsforløb, skadeforløb og opsigelsesårsager hos os, således at det andet forsikringsselskab kan vurdere, på hvilke vilkår de vil tegne forsikringen.

I skadessituationer videregiver vi f.eks. oplysninger om dig med henblik på at gøre regres for et udbetalt erstatningsbeløb. 

 

4.f Ankenævn og domstole

Vi deler dine oplysninger med domstole og Ankenævnet for Forsikring, for at dit retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares i forbindelse med en tvister og retssager. 

 

4.g Behandlere, f.eks. læger, tandlæger, speciallæger og fysioterapeuter

Hvis du anmelder en personskade til os, videregiver vi personoplysninger om dig til behandlere, således at behandleren kan identificere dig i sit system og videregive helbredsoplysninger til os.

 

4.h Offentlige myndigheder

Vi deler dine oplysninger med offentlige myndigheder, som f.eks. SKAT, politi, Finanstilsynet og Datatilsynet, med det formål at opfylde vores forpligtelser i henhold til lovgivningen.

 

4.i Sociale medier mv.

Vi deler dine personoplysninger med f.eks. Facebook, LinkedIn, Instagram og Google til brug for marketingsaktiviteter på vores vegne, f.eks. displayannoncering.

 

4.j Advokater og konsulenter

Vi videregiver dine personoplysninger til eksterne advokater og konsulenter, som vi samarbejder med i relation til bl.a. håndtering af personskadesager, svindelsager og uddannelse af medarbejdere.

 

5. Automatiske individuelle afgørelser

Det er en automatisk prissætning, der ligger til grund for den pris, du får, når vi beregner et tilbud på forsikring. Den automatiske afgørelse baserer sig på oplysninger om f.eks. din alder, bopæl, og hvad du forsikrer. Sådanne personoplysninger analyseres og sammenholdes med andre risikofaktorer. Analysen kan føre til, at du vurderes at have en højere eller lavere risiko baseret på din generelle risikoprofil.

Hvis du ikke er tilfreds med din automatiske prissætning, har du ret til at gøre indsigelse overfor os.

 

6. Optagelse af telefonsamtaler

Vi optager telefonsamtaler til uddannelsesmæssig brug, såfremt du har givet dit samtykke. Dette med henblik på at højne kundetilfredsheden og samtidig dygtiggøre selskabets medarbejdere.

Du samtykker telefonisk ved at taste 1, når du ringer ind på vores hovednummer.

Det bemærkes, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage med virkning for fremtiden. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi slette optagelsen hurtigst muligt. Under alle omstændigheder vil samtalen blive slettet efter 3 måneder.

Du kan gøre brug af dine rettigheder, jf. pkt. 8. Det betyder bl.a., at du har ret til at gøre indsigelse imod selskabets opbevaring af en optagelse, ligesom du har ret til indsigt i selve optagelsen.

 

7. Webshop

Hvis du udfylder vores kontaktformular i webshoppen, anvender og opbevarer vi dine indtastede personoplysninger for at kunne kontakte dig med et uforpligtende forsikringstilbud.

Hvis du gennemfører bestillingen, beder vi dig oplyse dit cpr-nummer med henblik på validering af, om du er eksisterende kunde hos os. Såfremt du ikke ønsker at oplyse dit cpr-nummer, møder du et pop-up vindue med en kontaktformular, idet du fortsat har mulighed for at modtage et uforpligtende forsikringstilbud fra os uden at oplyse dit cpr-nummer.

Hjemlen til at behandle dine indtastede personoplysninger er kontraktsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, da behandlingen er nødvendig af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.

Hjemlen til at behandle dit cpr-nummer er dit samtykke, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2. Du kan til enhver tid trække dit samtykke til behandling af dit cpr-nummer tilbage med virkning for fremtiden.

Når vi behandler personoplysninger om dig, har du i øvrigt en række rettigheder, som du kan læse mere om i pkt. 8.

 

8. Dine rettigheder

Indsigt i dine personoplysninger: Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi har registreret om dig.

Ret til berigtigelse af dine personoplysninger: Du har ret til at få fuldstændiggjort og ajourført dine personoplysninger.

Ret til begrænsning af behandlingen: Du har ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset, således at dine oplysninger ikke underlægges anden behandling end opbevaring, hvis en række betingelser er opfyldte, f.eks. hvis behandlingen er ulovlig, men du modsætter dig sletning.

Ret til sletning af dine personoplysninger: Du har i visse tilfælde ret til at få slettet personoplysninger om dig, inden tidspunktet for vores generelle sletning indtræder, f.eks. hvis vi ikke længere har et formål med behandlingen, eller du trækker dit samtykke til markedsføring via sms og e-mail tilbage. 

Ret til at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger: Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring og automatiske individuelle afgørelser.

Ret til dataportabilitet: Du har ret til at modtage personoplysninger om dig selv i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at transmittere oplysningerne til en anden myndighed eller virksomhed. Du kan tillige bede om at få oplysningerne sendt direkte fra os til en anden myndighed eller virksomhed.

Ret til at trække et samtykke tilbage: Du har ret til at tilbagekalde dit samtykke, hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke. Du kan kontakte os på tlf. 7010 4222 eller pr. mail: aros@aros-forsikring.dk.

 

Tilbagekalder du dit samtykke, påvirker det ikke den behandling, der har fundet sted forud for tilbagekaldelsen af samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, kan det betyde ændringer i forsikringsforholdet og i yderste konsekvens, at vi ikke kan udbetale erstatning til dig, eller at forsikringsforholdet må ophøre.

 

Ret til at klage til Datatilsynet: Du har ret til at indgive klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet, hvis kontaktoplysninger du finder på www.datatilsynet.dk.

 

9. Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer alene dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen.

Det betyder, at vi opbevarer oplysningerne i den periode, hvor vi kan blive mødt af et krav, er forpligtede efter lovgivningen (f.eks. bogføringsloven og den finansielle tilsynslovgivning), eller har et andet sagligt formål med opbevaringen.

 

Følgende er eksempler på, hvornår vi sletter dine personoplysninger:

  • Tilbud om forsikring, hvor tilbud ikke er accepteret af dig, slettes efter 6 måneder.
  • Tegnet forsikring, hvor der ikke har været anmeldt skade, slettes 5 år efter opsigelsesdatoen.
  • Forsikring, hvor der er anmeldt en personskade, slettes 30 år efter afslutning af skaden, dog tidligst 5 år efter opsigelsesdatoen.
  • Forsikring, hvor der er anmeldt en skade, som ikke er en personskade, slettes 10 år efter afslutning af skaden, dog tidligst 5 år efter opsigelsesdatoen.

 

Samtaler, der optages til uddannelse af medarbejdere, slettes efter 3 måneder, medmindre der konkret er behov for at opbevare samtalen i længere tid, fx fordi der er opstået en tvist.