Ansvarsforsikring

Hvad er en ansvarsforsikring, og hvornår er det lovpligtigt at have en? Læs med her, og bliv klogere på, hvordan forskellige typer ansvarsforsikringer dækker dig i forskellige situationer.
Ansvarsforsikring

Dit personlige ansvar

Kommer du til at gøre skade på andre personer, eller får du uheldigvis ødelagt en anden persons ejendele, har du et personligt ansvar, hvis der er noget at bebrejde dig i situationen. Det betyder, at du kan blive påkrævet at betale en erstatning, og det kan hurtigt ende ud i et stort beløb. Det er ikke lovpligtigt at have en forsikring, der dækker dit personlige ansvar, men vi anbefaler altid vores kunder at have en. Er du rigtig uheldig, risikerer du at skulle betale hundredtusindvis af kroner ud af egen lomme. Hos os får du en personlig ansvarsforsikring med, når du tegner en indboforsikring. Skulle du havne i en situation, hvor du bliver gjort erstatningsansvarlig, hjælper vi dig med at dække omkostningerne herved.

<< Læs mere om vores indboforsikring

 

Når du har et hus

Når du ejer et hus, har du et husejeransvar. Det kunne for eksempel være, hvis du ikke har fået glatførebekæmpet dit fortov, og nogen falder på det og kommer til skade i en grad, hvor du bliver pålagt at betale en erstatning. Husejeransvaret er dækket under din husforsikring, og selvom en husforsikring ikke er lovpligtig, er den påkrævet af panthaver (banken eller realkredit), hvis du har lån i huset. Din husforsikring dækker ofte også bygningsbeskadigelse på grund af brand, storm, vand og frost, og det er de færreste mennesker, som har et hus uden at have en forsikring til det.
 

<< Læs mere om vores husforsikring

 

Når du har et motoriseret køretøj

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, hvis du ejer et motoriseret køretøj. Det gælder for eksempel biler, motorcykler, knallerter, veteranbiler med mere. Der skal tegnes en ansvarsforsikring til det enkelte køretøj. Den lovpligtige ansvarsforsikring er den, der dækker dig, hvis du ved et uheld kommer til at gøre skade på andre personer eller deres ejendele med det motoriserede køretøj. Har du lån i bilen, vil banken typisk kræve, at du også tegner en kaskoforsikring. Kaskoforsikringen er den, der dækker materielle skader, som måtte ske på din bil, for eksempel i forbindelse med trafikuheld, brand eller tyveri. Kaskoforsikringen er altså ikke lovpligtig, men oftest et krav fra panthaver.
 

<< Læs mere om vores bilforsikring

 

Når du har hund eller hest

Er du ejer af en hund eller en hest, er det ligeledes lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring. Som ejer af dyret er det nemlig dit ansvar, hvis det forårsager skader på andre mennesker eller andres ejendele. Det kunne for eksempel være, hvis din hund bider en anden person, eller hvis din hest løber ud foran en bil, og bilen bliver totalskadet. Har du flere hunde eller heste, skal du tegne en ansvarsforsikring til hver enkelt af dem. Ansvarsforsikringen dækker ikke skader, der måtte ske på dit dyr. Det kræver, at du har en sygeforsikring til dit dyr.

<< Læs mere om vores hundeforsikring

 

Når du har speedbåd, vandscooter og jetski

Har du speedbåd, vandscooter eller jetski, har du siden maj 2018 været forpligtet til at tegne en ansvarsforsikring hertil. Som fører eller ejer af det pågældende fartøj er du ansvarlig for personskader forårsaget af fartøjet, uanset om du er skyld i skaden eller ej. Føreren – uagtet om det er dig som ejer eller en anden – skal under sejlads desuden kunne fremvise dokumentation for, at fartøjet er ansvarsforsikret. Ansvarsforsikringen dækker udelukkende skader på andre personer eller andres ejendele og ikke på dit fartøj.

 

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til dine forsikringer, eller ønsker du et uforpligtende tilbud, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 7010 4222. Vores dygtige medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig mandag til torsdag kl. 08.00-20.00 og fredag kl. 08.00-16.00.