06. oktober 2020

Vær opmærksom på råvildt og hjorte på vejen

Når efterårsmørket for alvor sætter ind, så bliver råvildt og hjorte ekstra aktive og viser sig på skov, mark og eng. Desværre kan dyrene også finde på at forvilde sig ud på vejene. Så du skal være ekstra opmærksom, når du kører i områder, hvor der er skiltet med risiko for dyr på vejen. Pas på råvildt, når du kører

Grunden til, at der er særligt meget aktivitet hos råvildt og hjorte, er, at de er i brunst. I takt med at dagene bliver kortere og mørkere, begynder dyrenes aktivitetsniveau at falde sammen med det tidspunkt, hvor de fleste kører til og fra arbejde.

Gode råd til at undgå påkørsler:

  • Råvildt og hjorte er flokdyr. Kommer der et dyr ud på vejen, kommer der oftest flere dyr efterfølgende, så vent med at køre videre
  • Sænk farten i de områder, hvor der er advarselsskilte om krydsende dyr
  • Vær ekstra opmærksom ved solopgang og solnedgang
  • Husk, en undvigemanøvre kan være farlig, også for andre bilister


Hvis du har påkørt et dyr:

Hvis du ikke selv er kommet til skade, så er det vigtigt, at du hurtigt ringer efter hjælp til dyret via Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812, så dyret kan få den rette hjælp. Orientér dig om, hvor du er, så du kan give en præcis beskrivelse af, hvor dyret kan findes. Hvis dyret er dødt efter påkørslen, kan du kontakte Falck på 7010 2030, der herefter vil tage sig af dyret.

 

Hvordan er din bil dækket?

Hvis du har en Kaskoforsikring, skal du blot dække selvrisikoen, hvis dit køretøj skal repareres. Hvis du ikke er sikker på, hvilken selvrisiko du har valgt, så kan du se din police under Mit Aros. Har du tilvalgt en Friskadeforsikring, så er det dennes lave selvrisiko, som er gældende.

 

Del din betaling op

Du kan vælge at dele betalingen af din selvrisiko op i mindre, månedlige delbetalinger helt uden renter og gebyrer.

 

Eget værksted eller et fordelsværksted

Du kan få skaden lavet på et værksted efter dit valg. Vi har et samarbejde med en række fordelsværksteder, som vi kan henvise dig til. Fordelene ved at bruge et af vores fordelsværksteder er, at du får en gratis lånebil, samt at din bil bliver støvsuget og vasket. Vi gør opmærksom på, at værkstedet opkræver en egenbetaling i forbindelse med forsikring af lånebilen.

 

Tilbage