Din Ulykkesforsikring ung dækker personskader, hvis du f.eks. kører galt, eller hvis du styrter på din cykel og får varigt mén (på mindst 5 %), dine behandlingsudgifter efter en ulykke samt en unik ungdomstandforsikring.
Ungdomstandforsikring
Normalt dækker en ulykkesforsikring kun tandskader i forbindelse med ulykke, men vores ungdomstandforsikring følger automatisk med, hvis du er mellem 18 og 29 år, og du tegner en ulykkesforsikring ung hos os. Vi vil nemlig gerne hjælpe dig med at passe godt på dine tænder. Med vores ungdomstandforsikring er du også dækket ved behandlingsbehov i langt de fleste tilfælde – og det er uanset årsagen. Når du fylder 30 år, får du endda mulighed for at tegne en fortsættelsesforsikring, så du også har attraktive betingelser, når du bliver ældre.
Varigt mén fra 5 %
Kommer du ud for et ulykkestilfælde, kan du risikere at få varigt mén. Méngraden fastsættes af en læge cirka et år efter ulykken, og den beskriver den invaliditetsgrad, du har pådraget dig. Du kan få udbetalt en erstatning ved varigt mén fra 5 %. Har du for eksempel valgt en invaliditetssum på 500.000 kr., og får du en méngrad på 5 %, vil du få udbetalt 25.000 kr.
Varigt mén fra 30 % (såkaldt dobbelterstatning).
Pådrager du dig et varigt mén på 30 % eller derover i forbindelse med en ulykke, fordobler vi din erstatning. Har du for eksempel valgt en invaliditetssum på 500.000 kr., og får du en méngrad på 30 %, vil du få udbetalt 300.000 kr.
Har du brug for behandling efter en ulykke, for eksempel hos fysioterapeut, kiropraktor, akupunktør, zoneterapeut, osteopat, kraniosakralterapi eller lignende, dækker ulykkesforsikring ung også det.
Psykologisk krisehjælp
En ulykke kan være en chokerende oplevelse, og derfor kan du også få tilbudt psykologisk krisehjælp gennem din ulykkesforsikring. Ulykkesforsikring ung dækker dig med 10 timers psykologbehandling – enten telefonisk eller personligt i psykologens konsultation.
Tandlægeudgifter
Ulykkesforsikring ung dækker tandlægeudgifter til tandskader, som er opstået i forbindelse med et ulykkestilfælde.
Ulykkesforsikring ung dækker, hvis fx korsbåndet ryger, eller skulderen får et vrid, hvilket er helt essentielt for dig, der dyrker fodbold, håndbold eller godt kan lide at løbe en tur.
Farlig sport med få undtagelser
Ulykkesforsikring ung dækker, hvis du kommer til skade under deltagelse i farlig sport, som f.eks. skiløb eller rafting og får varigt mén.
Fører af motorcykel, scooter eller stor knallert
Ulykkesforsikringen dækker skader på føreren ved solouheld, fx hvis du på grund af glat føre havner i grøften, i autoværnet, eller hvis du rammer et træ. Er du passager, er du ligeledes dækket af din ulykkesforsikring.
Strakserstatning:
Strakserstatning sikrer dig et engangsbeløb på 12.000 kr., hvis du ved et ulykkestilfælde pådrager dig knoglebrud på større knogler eller et helt eller delvist overrevet korsbånd.
Når du får udbetalt en strakserstatning, er det helt op til dig, hvordan pengene skal bruges. Det kan være, at du ønsker at forkæle dig selv med en ny computer eller nyt tøj, eller at erstatningen er en kærkommen håndsrækning til at gøre de praktiske ting i hverdagen nemmere.
Tyggeskadeforsikring:
Det er dyrt at gå til tandlæge, og især de uforudsete udgifter kan gøre rigtig ondt i budgettet. Derfor har vi lavet en tilvalgsforsikring til din ulykkesforsikring, og den dækker dig, hvis du beskadiger dine tænder, imens du spiser.
Ekstra hjælp-forsikring
Kommer du ud for en ulykke, sikrer Ekstra Hjælp-forsikringen dig hjælp i hjemmet efter indlæggelse på hospitalet, ligesom den også dækker transport til og fra behandlingsstedet, hvis du ikke selv er i stand til at køre.
Motorsport og ATV-forsikring
Forsikringen dækker skader ved ATV-, motocross-, gokart-, speedwaykørsel eller lignende samt enhver skade, der opstår, når du deltager i motorløb, konkurrencekørsel, track day eller træning hertil.
Dødfaldsforsikring
Dødsfaldsforsikringen sikrer dine nærmeste en økonomisk håndsrækning, hvis du går bort som tilfælde af en ulykke.
Når du vælger at tegne en Ulykkesforsikring Ung med heltidsulykkesforsikring, er du også dækket på studie- eller fritidsjobbet. Sker der en ulykke på din arbejdsplads, og får du varigt mén, får du erstatning fra både din egen ulykkesforsikring og fra arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring.
Ansvarsforsikringen er den, der dækker dig, hvis du ved et uheld kommer til at forårsage skade på andre personer eller deres ejendele. Har du ikke en ansvarsforsikring, skal du selv dække omkostningerne, og alt efter uheldets omfang kan det løbe op i flere millioner kroner. Vi anbefaler derfor, at du tegner en indboforsikring, som netop indeholder en ansvarsforsikring.
Har du planer om at tilbringe et semester i udlandet eller rejse ud i den store verden på Interrail, backpacking eller studierejse, er det vigtigt, at du husker at tegne en rejseforsikring. Rejseforsikringen er den, der hjælper dig, hvis du bliver syg under dit ophold og for eksempel er nødt til at vende hjem til Danmark før tid.
Vilkår
Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.
Læs forsikringsbetingelserne herunder:
Betingelser for ulykkesforsikring | |
Faktaark |
Livet er uforudsigeligt – også når man er ung. Ulykker sker, når vi mindst venter det, og af og til er de desværre alvorlige. Med Ulykkesforsikring Ung er du sikret en økonomisk håndsrækning, hvis du kommer til skade og for eksempel får et varigt mén, eller hvis din skade kræver behandling, som ikke er dækket af det offentlige.
Vores Ulykkesforsikring Ung er designet, så den passer til dig, der er mellem 18 og 29 år. Derfor giver vi dig mulighed for selv at vælge de tilvalgsforsikringer til, som giver mening for dig. Det kan for eksempel være, at du ønsker at være dækket i tilfælde af knoglebrud, eller hvis din retainer knækker under et måltid.
Vi ved, at det kan være udfordrende at betale tandlægeregninger, og for mange unge betyder det desværre, at de nedprioriterer besøgene hos tandlægen. Vi vil gerne hjælpe dig med at passe på dine tænder. Derfor indeholder Ulykkesforsikring Ung en ungdomstandforsikring, som giver dig tilskud til en lang række behandlinger – også selvom skaden ikke er sket på grund af en ulykke.
Har du pådraget dig en personskade, skal du anmelde skaden på Mit Aros. Har du derudover spørgsmål til det videre forløb, sidder vores skadebehandlere klar til at hjælpe dig alle hverdage kl. 08.00-16.00 på tlf. 8734 5099.
Ønsker du at høre mere om vores Ulykkesforsikring Ung, eller har du brug for råd og vejledning til dine øvrige forsikringer, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores dygtige medarbejdere i kundeservice sidder klar til at hjælpe dig på tlf. 7010 4222, mandag til torsdag kl. 08.00-20.00 og fredag kl. 08.00-16.00 – og vi har ingen telefonkø.