Tandforsikring (fortsættelse)

Denne tandforsikring er en unik fortsættelsesforsikring specielt til dig, der tidligere har været omfattet af ungdomstandforsikringen gennem din Ulykkesforsikring Ung, og som ønsker at fortsætte forsikringen med endnu bedre betingelser også når du bliver ældre.
Tandforsikring (fortsættelse)

Hvad dækker tandforsikring (fortsættelse)?

Tandforsikring (fortsættelse) dækker med op til 20.000 kr. pr. forsikringsår. I det nedenstående skema kan du se, hvilke behandlinger tandforsikring (fortsættelse) dækker, og om der er særlige forbehold i forhold til den behandling, du skal have foretaget.

Sådan gør du, når du skal bruge tandforsikring (fortsættelse)

  • Du går til egen tandlæge og får lavet det, der nu engang skal laves
  • På Dansk Tandforsikrings hjemmeside logger du ind under ”mit DTF” med NemID eller med dit CPR-nummer og kode. Under fanen ”Upload regning” vedhæfter du din regning. Alternativt indberettes regningen til Dansk Tandforsikring via DentalSuitesystemet, hvis din tandlæge benytter dette system. Du kan læse mere om hvordan du gør her
  • Dansk Tandforsikring refunderer pengene for tandlægeregningen direkte til din NemKonto
  • Pengene udbetales den næstkommende mandag

Hvad er selvrisikoen?

Din selvrisiko udgør 995 kr. pr. forsikringsår. Hos Dansk Tandforsikring løber et forsikringsår altid fra den 1. marts til den 28-29. februar. Bliver du fx tegnet ind den 1. december, skal du derfor være opmærksom på, at dit første forsikringsår kun er på tre måneder.
 

Hvor længe gælder tandforsikring (fortsættelse)?

Tandforsikring (fortsættelse) gælder resten af dit liv, så længe du ikke opsiger forsikringen. Vær opmærksom på, at du ikke kan tegne denne unikke forsikring igen, hvis den først er opsagt.
 

Hvordan tegner jeg tandforsikring (fortsættelse)?

I forbindelse med at du fylder 30 år, får du tilbudt at videreføre din ungdomstandforsikring, såfremt du har en ulykkesforsikring her hos os. Det er vigtigt, at du tegner tandforsikring (fortsættelse) senest 30 dage efter, at du er fyldt 30 år, da du ellers ikke har mulighed for at fortsætte forsikringen. Hører vi ikke fra dig, bortfalder tandforsikringen automatisk.

Kan jeg stadig få tilskud fra Sygeforsikring ”danmark”?

Ja. Hvis du også er medlem af Sygeforsikring ”danmark”, kan du modtage tilskud herfra også.

Gå tilbage til ungdomstandforsikring >>

 


 

 


 

Vilkår

Siden her indeholder en kort oversigt over Aros Forsikrings nyeste betingelser for forsikringen. Oversigten kan derfor have forsimplede elementer og indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af gældende vilkår, betingelser og undtagelser. Hvis du vil vide i detaljer, hvad og hvordan forsikringen dækker og ikke dækker, kan du se de fuldstændige betingelser herunder. Vælger du at oprette forsikringen, er det vores nyeste betingelser, din police og vores til enhver tid gældende vedtægter, der udgør aftalen mellem os.

Læs forsikringsbetingelserne herunder: 

Betingelser for Tandforsikring (fortsættelse)
   Faktaark

 

Forsikringsbetingelser

Har du allerede denne forsikring? Se dine betingelser på Mit Aros. Vær opmærksom på, at du kan have andre betingelser som kunde hos Aros Forsikring – log ind på Mit Aros og se de betingelser, der gælder for lige netop dig.

Har du spørgsmål, sidder vi klar ved telefonen

7010 4222