”Man kan ikke ligefrem sige, at jeg kommer fra en bilfamilie, men som så mange andre små drenge interesserede jeg mig helt naturligt for biler fra en tidlig alder,” siger Henrik Gundersen Taxbøl, der allerede i sit sidste teenageår købte den Bobbel, der stadig den dag i dag – 20 år senere – er at finde hjemme hos ham.
”Den var alt for dyr og i dårlig stand – og så har den spist mine lommepenge lige siden, jeg købte den,” griner han og mindes, hvordan han samlede sin venner op, så de sammen kunne køre i skole i Henriks nye, firhjulede investering: ”Den blev hurtigt kendt som Isbilen blandt mine kammerater, fordi der ikke var noget varme i den, men de andre havde jo ikke biler, så den gik an.”
For mange veteranbilentusiaster, der nyder selv at restaurere deres biler, gør det sig typisk gældende, at de har en mekanikerbaggrund, men sådan er det ikke for Henrik Gundersen Taxbøl. Han er nemlig VVS-mand og har gennem årene opbygget erfaring med restaureringen ved at prøve sig frem. Og så går han ugentligt i en skrueklub, hvor han kan dele sin passion med ligesindede og få tips og tricks til nogle af de udbedringer, han ikke umiddelbart selv kan finde en løsning på.
”Torsdag er nærmest en helligdag for mig, for det er den dag, jeg går i skrueklub,” fortæller Henrik, der dog ikke lægger skjul på, at en stor del af tiden i skrueklubben også bare går med at drikke kaffe og fortælle røverhistorier: ”Jeg kommer der lige så meget for hyggen og fællesskabet som for sparringen.”
Det tog næsten Henrik et årti at sætte sin Bobbel i stand. I mellemtiden fik han to børn, og så blev tiden til veteranbilerne jo selvsagt indskrænket en del. I 2014 blev han dog kontaktet af en, der tilbød ham en gammel Morris Eight. Den kom fra et dødsbo og skulle egentlig bare til skrot, så Henrik takkede ja til bilen.
”Den lignende noget, der var løgn, men jeg kendte en fra skrueklubben, som syntes, at det kunne være sjovt at sætte den i stand, så jeg forærede den til ham,” siger Henrik. Nogle år senere, i 2018, besluttede han sig dog for, at han igen ville prøve kræfter med en Morris Eight, og han købte derfor endnu et eksemplar fra en sælger i Nordjylland: ”Den var ikke i bedre stand end den første, kan jeg godt afsløre, så den har jeg også brugt en del tid på at restaurere.”
Det nyeste skud på stammen er en Ford Thames, som Henrik regner med, at han skal bruge cirka to år på at restaurere. Men man ved jo aldrig, for som Henrik siger: ”Man kan jo altid finde noget på sådan en bil, som man kan optimere eller forbedre.
Men hvad er det egentlig, der gør veteranbilerne så interessante? For Henrik Gundersen Taxbøl er det ikke så meget selve dét at køre en tur i en veteranbil. Det er derimod hele processen med at sætte den i stand:
”Det er lidt som at bygge med LEGO. Det er selve det at bygge det, som er sjovt. Så snart man er færdig med at samle sættet, så er det ikke så interessant mere,” siger Henrik, der dog ikke har nogen planer om at sælge de færdigrestaurerede biler. Det nænner han trods alt ikke.
Og selvom det er istandsættelsen, Henrik brænder for, sniger han sig alligevel med til et træf i ny og næ, så han kan snuppe et kig på de andre deltageres veteranbiler:
”Veteranbilerne har bare en charme, som nye biler ikke har. De minder en om de gode gamle dage, og så er de jo ofte noget særligt, fordi man ikke ser så mange af dem. Når man er til træf, er det ene forskellige veteranbiler, der er repræsenteret, og så er det spændende at gå rundt imellem dem.”
Når vejret er godt, tager Henrik også gerne ud på en køretur i det danske sommervejr – og det skal helst være på de mindste veje, han kan finde. Her nyder han at køre igennem nogle af de små landsbyer. Desværre er Henriks veteranbiler ikke så familievenlige, så konen og børnene kan ikke alle sammen komme med på samme tid.
”Jeg har lovet, at jeg får lavet en familievenlig veteranbil, men til den tid er børnene nok blevet gamle nok til selv at køre, hvis de har lyst,” afslutter Henrik med et grin.
